
Ledelse lader sig kun delvist indfange i det fagfaglige sprog – og ikke udtømmende. Dertil er ledelse for komplekst, delikat og både et fagligt og personligt anliggende. Hvis vi vil videre omkring i ledelseslandskaberne, må vi derfor ty til andre udtryksformer. Bogen her er et sådant anderledes udtryk – "Det værste og det bedste i mit liv som leder" er poesi om ledelse.
Bogen er til ledere. Den er til chefer, direktører, politikere, forvaltningsfolk, rådgivere og til dem som overvejer at blive ledere. Bogen er også til alle dem, som har en leder: En særlig mulighed for at lytte med på, hvad der måske foregår inden i den leder, som går rundt på en offentlig arbejdsplads nær dig. Og selvom bogens udgangspunkt er den offentlige arbejdsplads, er bogen en invitation til enhver leder til at reflektere over sine "værste og bedste".
Digtsamlingen kan købes hos Spintype Forlag (kr 199) eller kontakt mig direkte for rabat på en større ordre.

Jeg kommer gerne ud og fortæller om Danmarks første digtsamling om ledelse. Om brugsdigte og "war chants". Om "kloge ledere der sorterer deres skrald sammen" - og om hvordan man konkret kan bruge poesi ude i sit ledelsesteam.
Ofte er jeg så heldig at have følgeskab af en af digtsamlingens lederpoeter, som så står for oplæsningen, fortæller om sin deltagelse og hvilken betydning den har haft.
